Hvordan skal etiketten fortolkes?

Etiketter på vine kan være en jungle uden lige. Er det druen, området eller navnet der står med stort? Hvad skal man kigge efter, og hvad er lovkrav? Hermed en lille guide til at finde ud af hvad du kan, og burde læse dig frem til.

 

For en gangs skyld, er det overkompliceret-for-ingen-verdens-nytte-franskmændene som har gjort det nemmest. Der er nemlig utroligt strenge krav for, hvad man må printe på sine etiketter, når det kommer til vin. For at det ikke skal være løgn, er der et specifikt vin-politi i Frankrig, samt advokater der specialiserer sig i vin-love. Det går jo ikke at man får skrevet “Grand Cru“, eller en stor AOC på, når vinen ikke engang er en Bag-in-Box værdig.

Du kan springe lovkravene over, hvis det bliver for tørt, og hoppe direkte til hvordan du læser etiketter.

Franske vines etiketter :

SKAL have enten et navn, eller et Château/Domaine. En vin med et Brand-navn behøver ikke at have “Chateau” eller “Domaine” stående. Det samme gælder for alle lande, og alle har som regel Chateau’et, Brand-navnet eller Domaine’et stående med største bogstaver. Et par enkelte vine, får lov til at have druesorten stående med større skrift, end navnet. (Såsom Grand Sud’s meget kendte “Merlot”)

Alle franske vine skal have “herkomsten” skrevet på front-etiketten

I rækkefølge af kvalitet/prestige:

  • Appelation (AOC/AOP)
  • Indication Géographique Protégée(IGP) – Beskyttet geografisk indikation
  • Vin De France (VDF) – Fransk Vin
  • Vin De Table (VDT) – Findes ikke længere efter årgangen 2010, den blev erstattet med Vin de France.
  • Vin De Pays (VDP)  – Findes ikke længere efter årgangen 2010, den blev erstattet med Vin de France.
  • Vin Délimité de Qualité Supérieure (VDQS) – Findes ikke længere efter årgangen 2010, den blev erstattet med Vin de France.
  • Vin De la Communauté Européenne (VDCE) – Europæisk vin (Kommer oftest på Bag-in-Box)

Jeg nævner de 3 som ikke bruges mere, da der stadig kan være flasker fra 2010 og før, som har denne tittel.

 

Andre lovkrav som også må stå på bagetiketten:

  • Alkohol-procenten : Må rundes op til 0,9% op- eller ned. Så en vin på 13,1% må godt rundes op til 14%.
  • Producent eller aftapning-sted : En producent vin ikke nødvendigvis sætte sit navn på al sin vin, og sælger det derfor i store tanke til en “Négociant”. Som derefter tapper den på egne flasker, og smider sit eget navn på, eller køber et sekundært Château-navn af producenten. Derfor er “Mise de Château/Mis en Bouteille au Château” så vigtigt!
  • Mængde i flasken : Tænk hvis man blev snydt med et par ml! Som regel er en almindelig vin på 75cl.
  • “Indeholder Sulfitter” “: SKAL stå på en af etiketterne(For- eller bag-). I nogle lande, såsom Danmark, skal det stå på dansk også.

Italienske vines etiketter:

Start med at skrive Amarone på flasken… Går den, så går den. Hvis ikke, så bestik den rigtige person og fortsæt herefter.

 

Det er nemt at kritisere Italienerne for deres omgang af regler, men sandheden er at der findes utrolig god vin i Italien, og de har faktisk love. Det store problem er bare, at de ikke rigtig bliver opretholdt, medmindre de bliver opdaget af importøren.

Italienske Klassifikationer i rækkefølge:

  • Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG ) – Svarer nogenlunde til den franske “AOC
  • Denominazione di Origine Controllata (DOC)
  • Indicazione Geografica Tipica (IGT)
  • Vino da Tavola

Producenten er oftest identificeret med Tenuta, Azienda, Castello eller Cascina, stående først, som er forskellige termer for producent/domaine.

Spanske vines etiketter:

Det er ikke for sjov, at landet der sælger næst-mest vin i Frankrig er Spanien. Det er ligesom Tyskland for Franskmænd. Billige cigaretter, og billig vin.

Klassifikationerne går således i Spanien:

  • Vino de Pago – Ydermere er der Denominación de Pago (DO de Pago) Som er en betegnelse for individuelle single-estate vine med et internationalt rygte. Der findes 17 vine med statussen DO de Pago.
  • Denominación de Origen Calificada (DOCa/DOQ – Denominació d’Origen Qualificada in Catalan)
  • Denominación de Origen (Denominació d’Origen in Catalan – DO)
  • Vinos de Calidad con Indicación Geográfica (VCIG)
  • Vino de la Tierra (VdlT)
  • Vino de Mesa (VdM)

 

 

Sådan LÆSER du en vin-etikette:

 

En ret typisk type, er Brand-vinen som er bakket op af slottet/Domaine’et/Chateau’et

Disse 2 er eksempler på front- og bagetikette på samme vin. Det er en brand-vin fra et Château, hvor producenten har solgt noget vin i tanke, som han ikke selv ville sælge på flaske. Så aftapningen foregik ikke hos producenten. Vinen har dog stadig et Château-navn på, da producenten har givet/solgt tilladelse til at bruge navnet.

Det sker typisk af følgende grunde:

  • Vinen er ikke god nok til, at producenten vil sætte sit eget navn og kvalitets-stempel på (Typisk hvis vinen kommer fra producentens yngste marker)
  • Producenten har brug for hurtige penge
  • Producenten har produceret for mange Hl i forhold til kvoten, der er blevet sat pr. Ha for hans område.

 

De typiske store Chateau/Domaine-vine fra henholdsvis Bordeaux og Bourgogne:

 

Bourgogne-producenter kan godt lide at specificere marken’s navn, hvilket begrænser dem til en vis mængde produktion. Hvorimod at man i Bordeaux blander et udvalg af sine druer og marker sammen, når de er færdige og ældet separat. Så man rammer det bedste mulige resultat hvert år.

Derefter har man en række vine, som kun har lovkravet på fronten. Det er bare et navn og en herkomst. Og der skal man så gå til bag-etiketten for at få flere informationer. Da det faktisk oftest er dem, som har flest nyttige informationer på bagetiketten.

 

 

Italienerne har flere måder at beskrive en vin… De kan finde på at skrive “Rødvin fra …*Område*” “Ædel vin fra…*Område*”, “*Område* rødvin”… Og det betyder i bund og grund præcis det samme. (Rosso di…/Vino Nobile di…/….Rosso). Og nogle gange skriver de bare regionen og klassifikationen på

 

 

Så længe aftapning-stedet matcher producenten, er du godt på vej til at have fundet en god flaske. Du står i hvert fald med en vin, som producenten selv er stolt af. Det kan være skrevet med “Aftappet af… “, eller aftappet på Domaine’et, (Mis en bouteille au Chateau/Imbottigliato All’Origine Nella/Embotellado por… f.eks.)

De vine som har Geografiske klassifikationer (AOC/DOC etc.), skriver sjældent druesorter på front-etiketten, da de oftest kun kan være et par enkelte. Så der skal man bare vide det.

Men når man kommer længere ned i klassifikationer, skriver man oftest druesorten hvis det kun er én enkelt, og ikke en blend af flere.

 

 

Konklusion: Kend dine druesorter og vælg altid en vin der er aftappet af producenten. Her har du de 18 ædle druer, så du ikke tager fejl af dem, og forveksler dem med et område.

Lær at tale “Vin”

Vinproduktion er ikke en nøjagtig videnskab, det er et eksperiment, et forsøg på at ramme et ønsket resultat, og især en smagssag. Man kan ligesåvel foretrække en lille vin uden navn eller snobberi, såvel som en stor vin fra en stor årgang.

Masser af bøger er solgt på konceptet af, at “fake” sig til en vinsmagning, og det er et evigt-underholdende og humoristisk stik en prætentiøs verden; og det kan hurtigt blive for seriøst, til en vinsmagning. Men det har faktisk vist sig, at hvis man sætter en tilfældig gruppe nybegyndere sammen, til at smage en række vine, så vil de nemt kunne pege den bedste/dyreste vin ud, uden at kende prisen på forhånd. Men de vil ikke være i stand til at fortælle dig, hvorfor den er bedre end de andre. Det er nemlig ikke uden grund, at der er store pris-forskelle på vine.

Problemet som skaber den største afstand til vin, er manglen på ord og værktøjer, til at forklare dét man smager. Så hvad skal man stille op? Komplet stilhed er udelukket, da en god vin drukket uden kommentar, er som en bøn uden et “Amen”. Så med dette indlæg, vil jeg prøve at udruste dig til at tale “Vin”.

 

“Disse aspekter er dem som folk helst vil betale for,

men som er mindst værd for din oplevelse”

 

Når du skal skabe et forhold til vinen, så snakker man ofte pris; og for at kunne se objektivt på en pris, skal du vide hvad der står bag. Vin er delvist en forbrugsvare (Udover et samler-objekt, en levevej og en teknisk vurderelig drikkevare) så er der jo en stor del subjektivitet, og derfor føler man indimellem, at man får “meget vin for pengene”. Realiteten er, at du får hvad du betaler for. Vine fra bestemte områder, er en del dyrere end andre, det skyldes som regel, at de også bruger flere penge på produktionen. En hel del faktorer spiller ind i prissætningen.

Variablerne der prissætter vinen:

  1. Lønning til diverse superstjerner – Jeg sætter denne først, da en god winemaker kan gøre hele forskellen. Det er ligesom en “feature” sang, hvor et input fra Beyonce har gjort sangen til et hit. Nogle gange tager man ud og finder en specifik winemaker/Oenolog til en bestemt årgang, fordi man synes den har et ekseptionelt potentiale, og en helt bestemt ekspert kan få det bedste frem i netop din vin.
  2. Hektar-prisen af vinmarkerne fra købs-dagen (1 ha = 10.000m²)– Hvis det er et arvet stykket jord gennem flere generationer, så skylder man sjældent penge til banken for denne. Men hvis man er en forholdsvis ny produktion, så har man ofte været ude og bruge et par milioner, eller mange, på disse dyre kvadratmetre.
    • En almindelig Bordeaux AOC koster omkring 15.000€/ha
    • Puisseguin-Saint-Émilion koster i gennemsnit 120.000-150.000€/ha
    • Saint-Émilion’s top-placeringer koster omkring 2-3 milllioner€/ha
    • Noget Musigny grand cru (i Bourgogne) blev sidste år solgt for små 60 millioner €
  3. Mængde af vin pr. ha – Det svinger meget og afhænger af druesort, alder på stokkene, vejr og produktions-filosofi (BIO, ØKO, bæredygtig eller full-on kemisk) Men som eksempel: i min familie producerer vi mellem 25 hl/ha, på de ældste vinmarker, og 45-50 hl/ha på de yngste vinmarker. Og det er en meget normal mængde på en bæredygtig produktion.
  4. Opbevaring på egefad – Jo længere du vil opbevare dine vine på egefade, jo dyrere bliver vinene. Den “normale” opbevaring er 8-24 måneder. Og der skal oftest købes nye tønder hvert år. Desuden skal der udvælges mærker, da forskellige mærker afgiver forskellige smage til vinen. Og de færreste producenter, har kun ét favorit mærke som de bruger.
  5. Opretholdelse af AOC – Nogle AOC’er har meget høje og sære krav, for at du må beholde din område-specifikation, og status. F.eks. skal du modtage gæster regelmæssigt på dit Chateau, for at kunne være Grand Cru
  6. Høst-omkostninger – Nogle marker er så stejle at du kun kan høste i hånden; nogle foretrækker at høste i hånden af forskellige årsager; og arbejdskraft er betydeligt dyrere end den maskine man alligevel har stående.
  7. Område-skatter – Ligesom her i Danmark er der “misundelses-afgifter” på de gode AOC‘er, og det koster alt sammen i det større regnestykke.
  8. Popularitet/Status/Medaljer/Points – Disse aspekter er dem som folk helst vil betale for, men som er mindst værd for din oplevelse. Da vin er så personligt, betyder en anden persons mening ingenting. Men en placebo-effekt spiller ind for tilfredsheden, fordi man føler man har gjort et godt køb, eller er med på noderne.

Det er ligesom at koriander smager af sæbe, for nogen…

Det sværeste, men vigtigste ved en vinsmagning er, at sætte de rigtige ord på dine indtryk. Du skal sjældent lytte til de andres kommentarer; men de kan i visse tilfælde hjælpe dig med, at sætte ord på dine egne fornemmelser. For det første er der en stor del repetition. Eksperterne er eksperter fordi de har en kæmpe kartotek i deres hukommelse, af vine som de kan sammenligne med, og dermed pege sig ind på det rigtige område, og eventuelt ramme producenten. Men det er fordi, med tiden og gentagelserne, så ved de hvad de skal lede efter i en vin. Når man ikke er velsignet med denne mentale data-base, efter at have smagt tusinder af vine, så er der stadig masser af muligheder for, en god tilnærmelse af en vinsmagning.

Smagen

Hvis du vil have en person til at kunne lide vinen fra første tår, så server noget sødt. Mennesket er programmeret til at foretrække søde sager, så det er en sikker vinder. Eksempelvis Moscato eller Moelleux.  Der er ikke nogle af de “slemme tanniner”, som kan få dig til at skære ansigter.

Men når du så er forbi begynder-niveau’et med de søde vine som alle kan lide; begynder det at blive interessant. Til en vinsmagning, hvor du vil være seriøs omkring vinen, skal du ikke stille spørgsmålet: “Kan du/jeg lide vinen?” Til en vinsmagning skal du fjerne den subjektive del, og blive fuldstændig objektiv. Så stil hellere dette spørgsmål: “Kan jeg forstå alt ved denne vin, med bare én tår?” – Hvis svaret er “ja”, kan du ligeså godt gå videre til den næste, denne vin gør intet for dig. Det er ligesom at koriander smager af sæbe, for nogen; nogle gange spiller genetikken og vanerne ind for dine præferencer (Læs denne artikel for forklaring, hvis du også synes koriander smager af sæbe)

“Vinens fornemmelse i munden,

er nok den mest overraskende del af smagningen”

KORK ! Vinens “Frenemy”

Kork er vinens “frenemy”, fordi den både er uundværlig for en god vin, men også dens værste fjende, hvis den lider af en fejl. Det er nemlig yderst sjældent, man støder på vine med propsyge efterhånden. Det er nemlig et stof, som hedder TCA, der er skyld i dette; og firmaet “Oeneo” fandt, for nogle år siden, en måde at forhindre smagen af prop grundet TCA. Så efterhånden bruger alle “kork-prop-magere” denne metode, som hedder EFS, og som i bund og grund er, en ekstraktion af TCA ved hjælp af flydende CO2. MEN det hænder jo at der forekommer fejl, og derfor er de stadig ikke 100% propsyge-sikre, men chancerne er ekstremt små på nyere vine.

Kork-proppen er uundværlig, fordi en vin fortsætter sin udvikling med kork-prop. Hvorimod skruelåg stopper al udvikling. Så for dem, der vil have stor vinkælder, og har en masse vine, der ligger og venter på at blive drukket på det optimale tidspunkt, er det en uundværlig del af vinen. Men for vine som skal drikkes unge, og ikke har “kælder-potentiale”, er det nærmest bare en risiko at løbe.

Hvordan opdager man om en vin har “prop-syge” ?

Lugten: Mug, vådt pap, våd avis, våd hund – Eller direkte kork…

Men en vin kan sagtens lide af prop-syge, når den bare er tynd, med meget få aromaer og simpelthen ikke lever op til forventningen til selv samme vin.

Derefter er der et par ting, som hjælper på det, hvis du er uheldig nok at falde over en flaske med prop-syge. Dem kan du læse om i mit andet indlæg “Tips, tricks og tommelfingerregler 2

 

Et glas vin i hånden til denne del, er klart en fordel.

Når du skal snakke om en vin:

  1. Vælg dit publikum; ligesom jeg nævnte i dette indlæg, så er det vigtigt at adaptere sig til sine omgivelser. Nørdede kommentarer har ingen plads, hvis i drikker supermarkeds-vin, eller selskabet består af bag-in-box forbrugere.
  2. TÆNK på smagen på denne vin… Hvad kan du sætte af ord på (inde i dit hoved)? Hvad får dig til at tænke over den? Hvornår “topper” den? (På tungespidsen, i ganen, i halsen…?) Al beskrivelse er gyldig. Ikke kun frugter – Alkohol er også en faktor. Smager/lugter den sprit’et? Egefad? Kompleksitet? Har den mange nuancer? Smager den forskelligt fra start til efter-smag? Alle disse aspekter er gyldige, og medvirkende til en god vin-beskrivelse. Men en vin-beskrivelse til et selskab eller en vinsmagning, er nogenlunde ligeså velkommen, som løbende kommentarer på en film i biografen.
  3. Gør det simpelt og konkret – De fleste vin-snobber kan fortsætte i laaaang tid, og det er der ingen fordel i, udover at fjolset får lov til at høre sig selv snakke.
  4. Nøjes med at dele din egen oplevelse; hvad du finder interessant, eller hvad du netop IKKE kan sætte ord på ved denne vin.
  5. Del kun positive kommentarer – Hvis du ikke synes særligt godt om den, så nævn at “den ville nok være bedre med en bid mad” – Og hvis den er helt henne i skoven, så det : “Den er god til grill”. En god Grill-vin er som regel stærk og ensformig nok, til ikke at blive overdøvet af kul-smagen.

De “rigtige” gloser:

I tilfælde af du er i selskab med en bunke vin-geeks og/eller snobber, så sørg for at bruge de “rigtige” ord til at beskrive din oplevelse. Vinens fornemmelse i munden, er nok den mest overraskende del af smagningen. Faktisk sammenligner man fra en væske, med sine indtryk af volumen, form og konsistens. Dette kaldes “relief” eller “struktur“.

Duften hedder en “bouquet” (Udtales ligesom Hyacinth vil have udtalt sit efternavn i “fint skal det være”: Bookææ). De specifikke dufte du kan identificere hedder “noter“. Væsken som bliver hængende op ad væggene på glasset, når du drejer det, hedder enten “gardinerne” eller “benene“.

Tidlinjen har også en række deskriptive ord bag sig. F.eks. så kan man sige “angrebet” om det første indtryk, “kroppen” om hovedparten, og simpelt nok kan man bruge “finalen” eller “finishen” om det sidste. Det stopper selvfølgelig ikke dér, for det ville jo være simpelt – Der er også en efter-smag, dén smag vinen efterlader dig med minutterne efter den er gledet ned i svælget. Hvis du skal lyde prætentiøs og pompøs, kan du med rette bruge det franske udtryk “Après-Goût” (Udtales på voldsomt overlegen manér: “Apræ goo”)

Den ideelle form for vin er den “runde“, som karakteriserer harmoni og balance, vi taler om grader af rundhed. Denne form udvikler sig i munden, og hvis det opretholdes i lang tid, siges det, at vinen er “lang” – Hvis den omdannes eller forsvinder hurtigt, siges det, at det er “kort“. Hvis den har en bitter eller, på nogen måde, dårlig smag; så kan man, også her, give den en fransk kommentar for at lyde særlig vigtig, og umulig at holde ud: “Arrière-Goût“. (Udtales med rynke på næsen, og mundviger der peger nedad: “Ariærr goo”) Det er et udtryk for en “bi-smag” eller bogstaveligt oversat “bag-smag” (bagdels-smag)

Vinen kan være lille eller stor, den kan have eller mangle volumen. En manglende volumen kan beskrives som “tynd“, “smal“, “tom“, “mager” eller “hul“. På den anden side kan en fyldig vin (vin med krop og konsistens) beskrives som “robust“, “fuld” eller “struktureret“.

Tilstedeværelsen af ​​tanniner i rødvine kan medføre en stringent følelse, følelsen af ru-hed eller tørhed. Husk at tanniner ikke er en målbar enhed – men en tilstedeværelse af en følelse. Når vi snakker om tanniner, siger vi “stærke- eller “kraftige tanniner” om en meget ru og rasp rødvin, “bløde” eller “balancerede” tanniner når de passer godt til vinen, og “smeltede” tanniner når de nærmest ikke er tilstede, og vinen er fløjlsblød.

De søde smagsstoffer af alkohol og glycerol, hvis det er afbalanceret med- eller dominerende, sure og tannin-holdige smagsstoffer, vil gøre vinen “smidig“, “fedtet“, “let-drikkelig“, “øm” eller “kødfuld“.

Lidt ekstra til en vinsnob:

Hvis en person siger “Chateau Petrus” – så ret på dem NU – Den famøse vin hedder nemlig KUN Petrus, den har ikke “Chateau” som en del af navnet, ligesom så mange andre Franske vine. Det har skabt røre, og kritik, men de har valgt kun at beholde Petrus. Bygningen som hører til vinen hedder dog Chateau Petrus, så der findes noget med navnet Chateau Petrus, vinens producent (Moueix familien) har bare bevidst valgt, ikke at bruge det.

Hvis der bliver nævnt “Parker-points” : Parker points er kendt som at være den Amerikanske smag. Og hvis det nogensinde bliver brugt som argument for at vinen er god kan du med rette spørge: Skal du have en cheese-burger til?

Hvis man absolut skal have en Italiensk vin : Amarone er ikke en “rigtig” Amarone medmindre den er MINIMUM 5 år gammel. De skal helst have 8-15 år. De bliver sjældent udgivet til eksport før de 5 år. Og der er SÅ mange falske i omløb. Står der ikke årgang på, så er den slet ikke ægte. Og det skal lige nævnes at de Amaroner der bliver betragtet som de bedste, har været på franske egefade! Fun fact: “Super Tuscans” fik først status og anerkendelse, da de begyndte at bruge både franske druer og franske egefade.

Tal om vinen som var det en kvinde… Til alle herre-selskaber er det et kæmpe hit, at omtale vinen som en kvinde. Det tager den tekniske del ud af det, og gør det til en “locker-room” oplevelse.

Så kan man få lov til at sige ting som : “Hun har godt nok nogle tynde ben, men jeg ku’ sagtens nyde den krop natten lang!”. Til sidst går der sport i, at finde den mest sjofle deskription, som stadig bruger de vinøse udtryk.

Prøv at se hvor mange du kan få til at hænge sammen!

 

 

I0 historiske vine

I0 historiske vine

Nogle vine har ændret metoder, syn og markedsføring for vin, nogle har startet bevægelser. Uanset herkomst, så har vin altid været et samlings-punkt. Igennem denne liste, har jeg forsøgt at tage de franske briller af, men det har vist sig at være en umulig opgave. Da Franske vine udgør målestokken, og verdens-referencen for vine. Ingen bliver uddannet indenfor vin, uden at have flere kapitler KUN om franske vine. Og når man tænker tilbage i historien, så har franske vine en dominerende, og yderst overskyggende plads.

Her får du mine 10 mest historiske vine (I tilfældig rækkefølge):

  1. Perrier-Jouët 1856 : Champagnen der startede markedsadaptering, og blev den første “Brut”

    Min personlig favorit Champagne – Med langt til den næste! Champagneproducenterne var blandt de første til at arbejde med markedsføring, og tilpasse sig forbrugernes smag. I midten af det nittende århundrede eksporterede regionen en stor del af sin produktion, især til England og Rusland. Men englænderne er lidt trætte af søde vine, for på den tid indeholdt en flaske champagne som regel mere end 200 gram sukker. Således besluttede Perrier-Jouët, den officielle leverandør af Queen Victoria siden 1861, at reducere doseringen og ændre den til 30 gram. Til trods for en skeptisk velkomst, bliver denne “Brut”-stil efterhånden referencen til “Belle Epoque”. Og doseringer fortsætter med at gå ned: ned til mindre end 12 gram i dag for en “Brut”.  Deraf kommer navnet “Belle Epoque” på den ikoniske flaske med de håndmalede japanske anemoner.                                                                                                                                                                                                                                                                                                               

     

  2. Marquês de Riscal 1895 : Første udenlandske vin til at vinde en æres-pris (Fransk æres-pris endda – Vigtig detalje)

    2. halvdel af det 19. århundrede er rig på begivenheder i vinens historie (phylloxera, klassifikation af 1855, …), herunder opstanden af mange konkurrencer. Frankrig, som er verdens-referencen, organiserer en konkurrence i Bordeaux i 1895. Dom Camilo Hurtado de Amezaga, alias Marquês de Riscal, beslutter at registrere sin vin fra Rioja. Til sin overraskelse modtog han et æresbevis, og blev den første udenlandske vin, som modtog en sådan belønning. Hvilket beviste at andre “terroirer”, hvis bearbejdet korrekt, kunne konkurrere med det, som anses for bedst på det tidspunkt.  (Billedet er af diplomet der blev givet)                                                                                                                          photo_2.png

  3. Chateau Reignac 2001: Vinen til 15€ der slog de store Cru’er

    Det hele skete til en vinsmagning på Hotel Laurent i Paris d. 29. Juni 2009. Det var en blindsmagning af 11 Bordeaux-vine fra årgangen 2001. Arrangeret af François Mauss, skaber af European Grand Jury i 1996. Hans mål er at fremme kollektivt syn på vine, for at undgå den, til tider for, vigtige indflydelse af den enkeltes kritik. Hvilket kan være forkert, og kan medføre uheldige konsekvenser for producenterne. Således besluttede han at smide mindre kendte slotte ind i udvalget, på baggrund af deres appellation, for at vurdere kritikken op mod omdømmet. Han sætter et smags-panel sammen, af i alt 15 internationale smagsdommere, med forskellige erhverv indenfor vin, for at få alle nuancerne med i kritikken. Ikke nok med at, de 3 bedst-vurderede vine er blandt de 4 billigste; så er nr. 2 Grand vin de Reignac – En AOC Bordeaux til 15€ ! Den næst-billigste var Chateau Mission Haut-Brion 2001 til 117€ !

     

  4. Chateau Mouton-Rotschild 1924: Første slot der aftappede 100% på slottet

    I 1922 tog Baron Philippe de Rotschild, i en alder af 20 år, selskabets tøjler. To år senere besluttede han, ikke at sælge sin vin, i tønder, til négocianterne. Men derimod foretog den fulde aftapning, af hver en dråbe, på slottet. Således bliver udtrykket “Mis en bouteille au Château” et troværdighedsmærke til forbrugerne. Hvorfor? For at sikre kvaliteten af vinen, uden at risikere dårlig opbevaring af eventuelle mellem-led. Og selvfølgelig også sikre husets omdømme og standard. Fun fact: 1924 er det første år, baronen beder Jean Carlu om at tegne en etiket. Altså også første år Mouton-Rothschild, beder én udefra designe etiketten.                                                                                                                                                                                                                  mouton_rothschild.png

     

  5. Tignanello 1971: Første “Super Tuscan” eller med andre ord: Første Italienske vin med franske druer og franske egefade

    1960’erne er præget af en dyb krise i Italien, og Chianti-vine sælges til meget lave priser. Nogle producenter beslutter at gøre det samme, som Piero Antinori. Han planter franske druer, mens betegnelsen for kontrolleret oprindelse (DOC) forbyder ham at gøre således. I 1971 skabte han derfor en blanding af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Pga forbuddet mod at kalde det “Chianti”, kommer navnet derfor fra den oprindelige sammensætning af druer. Samtidig markedsfører hans onkel, Mario Incisa della Rocchetta, hans Sassicaia. Og dermed blev “Super Tuscans” født. Fun Fact: Det var også den første Sangiovese der blev lagret på Barriques (Franske egefade)                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       tignanello.png

  6. Château Montelena Chardonnay 1973: Den første Amerikanske vin der vandt en Fransk konkurrence.

    Usandsynligt, utænkeligt og alligevel sandt: Chateau Montelena, fra Napa-dalen vandt 1. pladsen i Paris-konkurrencen i 1976 **(“Jugement de Paris de 1976”) og ændrede hele vinindustrien, ikke kun i Napa-dalen, men i hele “den nye verden“. Jim Barrett’s mesterværk, som var winemakeren på Montelena, overvandt selv de store Bourgogne dommere. Ligesom Stag’s Leap Wine Cellar’s  Cabernet Sauvignon 1973, triumferede over både Mouton og Haut-Brion. Steve Spurrier’s karakter, og en artikel på en lille side i Time’s, var nok til at overbevise forbrugerne om, at åbne deres øjne og deres smagsløg, for denne berømte New World.

    Husk nu, ikke at forveksle Stag’s Leap Wine Cellar med Stag’s Leap Winery, da det er noget helt andet – Nej, det er ikke kun franskmændende, der kan være forvirrende!

    ** Jugement de Paris de 1976, var en konkurrence stablet på benene på InterContinental i Paris, af Englænderen Steven Spurrier og den amerikanske kvinde Patricia Gallagher. Udelukkende med Amerikanske og Franske vine, i blindsmagning – For at fejre 200 årsdagen for den Amerikanske uafhængighed.                                                                                                                                                                                                                                                                                      photo_6.png

     

  7. Opus One 1979: “Ægteskabet” mellem Rothschild og Mondavi.

    Nu hvor vi er ved den nye verden, så var Baron de Rothschild på udkig efter et partnerskab i 1979, for at producere en god vin udenfor Frankrig. Mødet med Robert Mondavi er afgørende og skaber Opus One. Fra lanceringen af 1979-årgangen i 1984 overstiger prisen de 50$ – Og siden da er de kun steget! Nu kan du få en flaske Opus One for 450-1000$ . Denne mytiske vin har, efter 1979, skabt røre; da flere af de store vinhuse såsom Torres, Perrin og Drouhin, nu har søgt til udlandet for, at finde excellence og nyskabelse, i vinavl fra den Nye Verden.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     photo_7.png

  8. Petrus 1982: Starten af Parker-æraen

    Efter et årti af katastrofale årgange i Bordeaux, er 1982 et mirakel. På den tid er en bestemt kritiker af amerikansk vin, en af de første til at genkende kvaliteten af denne årgang, i modsætning til hans kolleger: Robert Parker. Resultatet på 100 er først tilegnet Petrus, Mouton og Léoville-Las-Casas. Amerikanerne køber kasser efter kasser, og slottene tilpasser sig de forkælede amerikanske ganer, det som vi i dag kalder Parkerisationen eller Parkeriseringen. I dag er Parkers noter og points, blevet en målestok for den Amerikanske smag.

    Fun Fact: Petrus er hadet af mange Chateau’er, for sit valg med ikke at bruge betegnelsen “Chateau”. Da det anses for at være et prestige-mærke i Frankrig, at kalde sin vin “Chateau”, og Petrus har faktisk en tilhørende bygning der hedder Chateau Petrus, så VÆLGER Petrus, ikke at hedde andet end “Petrus”… Franskmænd og deres stolthed! Faktisk står der på de fleste web-shops “Chateau Petrus” – Hvilket er forkert. Så er spørgsmålet om det er mangel på viden, eller et valg for at hjælpe forbrugeren med at finde den 😉

    petrus.png

  9. Château Lafite 1787: Vinen der fik sat svindel-bekæmpelsen i gang.

    Château Lafite er, som et medlem i den lukkede klub af de 5 Premiers Crus Classés fra 1855, altid blandt de dyreste vine i verden. Men i 1985 købte Malcolm Forbes en flaske 1787, på en auktion, for næsten $ 160.000. En daværende rekord! Men udover alderen, og omdømmet af vinen, var det initialerne “Th. J.” indgraveret i glasset, som gjorde denne flaske til en myte. Fordi det indikerede, at den tilhørte ingen mindre end Thomas Jefferson, USA’s 3. præsident og kendt vin-entusiast. Et par år senere blev ægtheden af disse bogstaver udfordret, og forårsagede en enorm skandale. Initialerne kunne sagtens være falske. Og siden da har producenter og broderskaber, løbende forbedret metoderne til bekæmpelse af svindel med vin.                                                                                                                                                                                                                                                               lafitte.png

  10. Chateau de Roques 1990 : Den vigtigste af dem alle!

    Chateau de Roques er, for dem som ikke ved det, min egen families Chateau. Og da jeg er født i 1990, så kunne jeg da ikke andet end, at inkludere den i min liste! 1990 er nu også iblandt de bedste årgang, og den er endda med i en årgangs-trilogi (1988, 1989, 1990). Heldigvis har vi et lille lager af hver årgang, siden 1880’erne, i grotterne under slottet (Se billeder nedenfor). Så kan vi, med tiden, følge udviklingen af disse vigtige, vigtige vine! 😉 Og siden vi altid har kørt en meget traditionel metode, er vinene meget gemme-venlige, så vi kan sagtens have et hav a nuancer tilbage i en flaske fra ’47! (1947, er den bedste, og yderst historisk, årgang i det 20. århundrede.

 

       

 

2018 – De 3 største forventninger

Jeg ved ikke med jer, men mit 2018 er kommet rigtig godt i gang! Jeg har høje forventninger til de næste 353 dage, og her får i 3 af mine forventninger til vinens verden. (Husk at klikke på ordene, hvis de ikke giver mening)

“Derfor skal jeg ud og drikke så meget af århundredets årgang,

før den forsvinder. SKÅL!”

  • Der bliver gjort en seriøst indsats mod vin-svindel

Når der i en stigende grad bliver efterspurgt dyre vine, kommer der i stigende grad forfalskninger. Selv til vin-messer går folk rundt og stjæler tomme flasker, for at kunne re-producere dem og sælge dem som “den ægte vare”. Men nu gør firmaet Rare Wine Invest en seriøs indsats. De har nemlig logget over 24.000 dyre og ægte vine ind i deres arkiv, så de kan sammenligne vine man sender ind, og be- eller afkræfte autenticiteten, hvis man ønsker dette. Det er ét af de mange tiltag i krigen mod falske vine. I 2017 blev en mission sat i gang verden over, 61 lande var enige, og deltog side om side. 50.000 razziaer verden over endte ud i en konfiskering af, i alt 24,5 millioner liter falsk vin og spiritus.

I flere vinproduktioner er man også begyndt at se, en indførsel af chip i kapsler og etiketter, som er forbundet med NFC forbindelse (Near Field Communication). Det er 2 firmaer; Belgiske Selinko og Japanske Toppan som har samarbejdet om dette system, og de fortsætter med perfektionere det, så en vinbonde kan følge alle sine dyreste flasker, indtil de bliver drukket af en retmæssig ejer, som aktiverer den via sin app.

Filmen “Sour Grapes” fra 2016, fik virkelig peget spotlyset over en stor mangel på autentifikation i vinens verden, og som blødende Bordeaux-tilhænger, kan jeg kun sige; Bravo! Jeg håber vi ser flere tiltag, razziar og systemer for at modarbejde falskneri af vores dyrebare dråber.

 

  • Coravin bliver en del af husholdningen

Coravin er en af de mest geniale opfindelser i vin, siden Bag-in-Box’en! Hvis du ikke kender til denne nye gadget, så er det kort fortalt; et apparatur som kan give dig ét glas vin, fra en flaske med prop i, UDEN at du åbner den. Det er nemlig en nål som du fører igennem proppen, hvorigennem du tilfører argon gas i glas, som du til bytte får vin ud.

Hvis dette ikke giver nogen mening, kan du se en kort video på 2 minutter, som forklarer det lidt bedre her.

De her Coravin findes i ALLE vin-butikker i Saint-Émilion f.eks. Fordi de tillader en enkelt lille smagsprøve, uden at man åbner flasken. Vinen i flasken, kan tilmed stadig ælde normalt efterfølgende.

En kort liste af fordele ved at anskaffe sig en Coravin:

  1. Du kan nøjes med ét glas (siger jeg uden selv at tro på det)
  2. Du kan følge flaskens udvikling, år efter år, da du kan tage et glas, og smide den tilbage på hylden.
  3. Du slipper for at skulle drikke den samme vin 2-3 dage i træk, fordi “den skal tømmes”.
  4. Du slipper for at købe vin med skruelåg “fordi de holder sig længere efter åbning”.
  5. Du kan købe dyrere vine, og få mere ud af dem, fordi du ikke behøver at tænke over, om det er det rigtige tidspunkt at åbne den – Det kan du jo teste løbende.

En Coravin kan fås på tilbud ned til 1500 kr. her på WineAndBarrels.com. Og selvom det er stor udgift, så varer sådan én virkelig længe, og jeg vil garantere dig for, at den gør dine hverdags- vin-oplevelser SÅ meget bedre!

  • 2015’erne kommer på markedet

Eller rettere sagt, de 2015’ere som skulle ligge på egefad i 18-24 måneder. Så nærmest alle 1855 cru’erne, samt de store cru’er fra højrebredden, bliver udgivet og sendt ud til dem som har købt dem “En Primeur” . Jeg satser stort på at 2015 er århundredets årgang, siden både mængden og kvaliteten er der, kan det blive et vigtigt kapitel i vinens historie. Forbes sammenligner ofte investeringer i vin, med investeringer i guld, da de begge er stabile og forholdsvis sikre investeringer (Altså gode årgange af Cru’erne menes der). Gør dig selv den tjeneste, og køb nogle rigtig gode, “ligge-vine” i din lokale vin-butik, (Evt. Cru’er) og behold dem i din kælder, dit vinkøleskab eller under din seng, i mange år endnu. De fleste som arbejder i vin, køber gode vine på de årgange der betyder noget (År hvor deres børn er født, de er blevet gift, de har mødt den rigtige etc.). Så hvis du har et specielt forhold til 2015, så køb endelig stort ind, af gode Bordeaux’er fra 2015, for det kan kun blive en kanon oplevelse i fremtiden!

Desværre lever vi en tid hvor langt de fleste flasker, bliver drukket indenfor 48 timer af købsdagen, og alt for mange vine bliver købt i supermarkeder. Så dvs. en stor del af disse fantastiske dråber forsvinder inden året er omme – Derfor skal jeg ud og drikke så meget af århundredets årgang, før den forsvinder. SKÅL!

 

Rigtig god weekend til alle.

Myter om vin 2

Myte: Man skal have Brut Champagne til kransekage nytårsaften.

En Brut Champagne går rigtig godt til rigtig mange ting – Især mange overraskende ting, såsom McDonald’s mad. Og det er især pga. saltindholdet i maden. Så derfor er Brut (tør) Champagne jo ikke en god ting til de søde kransekager. Der skal man ud og have fat i en “demi-sec” eller en “doux” som er dét sødere. Den store kontrast af det tøre med det søde er nemlig ikke god for noget som helst, udover at holde en tradition i live, om en flaske Veuve Clicquot (den gule enke) til kl. 12. For flere informationer omkring Champagne, kan du læse opslaget “champagne basis viden citater og mad-sammensætning”

 

 

Myte: Gamle vine er bedre end unge

Mange vine kan slet ikke blive ældre en 5 år, for så bliver de til eddike, eller helt tynde uden smag, eller oxiderer, hvor de begynder at smage af sprit. Men man kan næsten altid stole på en Bordeaux fra de gode årgange (se Tips tricks og tommelfingerregler) Derefter er det en smagssag; nogle er til gamle vine, fordi de har mange flere nuancer og lag, og nogle aromaer som man ikke finder i nyere vine. Andre kan ikke fordrage smagen af gamle vine, fordi de mener den er flad, eller smager muggen. Men der er absolut intet, der slår et godt glas vin, som har ligget rigtigt i 20+ år, i min optik! Vine med nogle år på bagen, har det med at være dyrere, fordi nogen skal jo betale for, at de er blevet opbevaret rigtigt i al den tid. Men i Danmark er 95% af al vin, som bliver solgt i butikker under 5 år gammel, og den bliver drukket i ugen der følger.

 

Myte: Alt med bobler kan hedde Champagne

Champagne SKAL komme fra området “Champagne” øst for Paris, og de skal laves på en bestemt metode der hedder “Champenoise”. Se også : Champagne – Basis-viden, citater og mad-sammensætning

Men der er en lille undtagelse; de Amerikanske vinproducenter, som lavede mousserende hvidvin inden 2006, og kaldte dem “Champagne” akkompagneret af produktions-området såsom “Champagne of California” eller “California Champagne” har fået lov til at beholde det. Staten Oregon har helt forbudt brugen af ordet “Champagne”, men enkelte producenter har valgt at beholde. De skal dog, som skrevet, notere hvor den kommer fra – De må ikke kun skrive “Champagne”. Så hvis det står som enestående ord, kan du trygt stole på at den er fransk, og fra det rigtige område. De er nemlig så emsige i syndikatet, at de engang sagsøgte Frisko for brugen af deres ord til deres is: Champagne-Brus.

 

 

 

 

 

 

 

 

Champagnen på billedet er en årgangs-Champagne fra Devaux

 

Myte: Vine som er ældet på fad er bedre end dem som er på stål-tanke

Det er delvist rigtigt! For siden det er dyrt og tidskrævende, at opbevare sin vin på egefade, så gør man det som regel kun for sine bedste druer. Men egefads-opbevaring er en kunst, meget få mestrer. Der skal nøje vælges tønder; type, størrelse, træsort, mærke/producent, brænding, alder etc. Og derefter skal vinene smages til meget oftere, da de ikke er ligeså stabile som på en stål-tank. MEN en uhyggelig mængde vin-producenter, smider bare træ-spåner/stykker i deres ståltanke, for at give det egefads-smagen. Og andre lader deres vine få alt for meget smag af træ, for at dække over, og kompensere for en mangel på kvalitet.

Myte: Vine skal åbnes halve og hele timer før servering

Dette er blevet en myte med tiden – For i “gamle dage” lavede man vin på en helt anderledes måde, og der drog vinen fordel ved at få lidt ilt, inden man serverede den. Men nu om dage, får vinen ilt under produktionen, for at give den 5 år på bagen fra start af. Og det er man begyndt at gøre, i slutningen af 90’erne, fordi forbrugeren netop var begyndt, at drikke vinene med det samme, i stedet for at opbevare dem i flere år.  For at opsummere, så har producenten iltet vinen, så du ikke behøver at gøre det – Du kan bare nyde udviklingen som den udfolder sig, men du kan også sagtens ilte den, og sikre din en “åben” vin.

Vin og mode

Vin og mode har altid hørt sammen på forskellige måder. Nogle store modehuse har måske en stor interesse i vin, og køber derfor en vinproduktion, eller laver en serie af vin-glas, karafler og andet udstyr.

Moden i smagen og typen

For ikke at gå for langt tilbage, og gøre dette indlæg til en historie time, vil jeg starte i 80’erne og holde det kort.

Vin i 80’erne; skulle være så tør som mulig, med masser af taniner, og helst lugte så meget af kostald som muligt! Og det skulle aller helst være Bordeaux.

Vin i 90’erne; skulle også helst være Bordeaux, men der begyndte smagen at blive en smule sødere, og en smule mere “solrig”. Man fik øjnene op for nogle nye territorier i Frankrig såsom Beaujolais, Sud-Ouest, og Rhône, som jo er helt anderledes på deres respektive måder.

Vin i 00’erne; bevægede sig langt mere sydpå, især efter Frankrig fik et kæmpe nedfald pga. nogle atom-prøvesprængninger, som gav hele landet en popularitet-krise på det politiske punkt; og resulterede i et dyk i eksport. Så der meldte Italien sig på banen. På samme tid med at de Italienske modehuse vandt i markedsandele, så blev det, det nye go-to land for mode.

Vin i 10’erne; kom helt ud til de oversøiske såsom Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand og Australien, selvom de har eksisteret på markedet længe, så fik de pludselig meget mere bevægelighed på markedet, og deres pris/kvalitets balance er blevet betydeligt bedre med årene. Moden er nu på det punkt hvor at man skal have så bredt et udvalg som muligt i hver butik, så man kan ramme enhver smag. Markedet er blevet globaliseret, og smagene er så forskellige og individuelle.

Modehuse og vin

Den største modehus-aktionær indenfor vine er Louis Vuitton – Som jo er repræsenteret med LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton. Den har en lang liste af vine og spiritus brands under sig, såsom: Chateau Cheval Blanc, Chateau d’Yquem, Moët & Chandon, Dom Perignon, Veuve Cliquot (Den gule enke), Krug, Ruinart og mange flere.

Men en anden interessant vin-entusiast i modehusene er Chanel, som ejer: Château Rauzan-Ségla, Château Canon og Ulysse Cazabonne. Chanel har også købt Napa Valley vinhuset St. Supéry i 2015.

Udover dette, så har Chanel inviteret Karl Lagerfeld til at designe deres 2009 etikette, for at give det et frisk pust:

Dette projekt gav ham blod på tanden til vinens verden, for i 2011 lancerede Karl Lagerfeld en serie af vinglas i samarbejde med svenske Orrefors, som er minimalistisk og edgy, ligesom hans egen stil.

     

 

Et andet hus som har et ry for at lave fantastiske vin-glas, er Christian Dior. De laver flere serier romatiske og elegante glas:

 

 

Eksempler på andre huse som også laver vinglas:

Versace

Ralph Lauren

        

Vera Wang

  

 

Moden i flaske-udstyret

Der findes et hav forskellige stilarter når vi snakker flaske-“udstyr” (Etikette, kapsel, prop og kasse)

Bordeaux har altid haft en traditionel stil på etiketterne som består af: Et Chateau-navn i Kursiv eller anden raffineret skrift, et sort/hvid maleri eller billede af bygningen, og de tekniske informationer på forreste etikette (Alkohol-volumen, indhold i cl eller ml og AOC )

Men indenfor denne stilart, er der stadig forskelligheder, du har Den Romantiske:

En masse blomster, snørkler eller andet pynt, med ældre skrifttyper og et “blødt” design.

 

Den Standardiserede:

Et billede af bygningen som tilhører vinmarkerne, og de nødvendige informationer for at kunne sælge vinen uden at lave en bag-etikette.

Den Minimalistiske:

Et Chateau-navn, og en appelation – et design der kun lige nøjagtig opfylder lovkravene for en front-etikette.

     

Den Moderne og/eller helt anderledes:

Dem der skiller sig ud fra det helt traditionelle, enten med størrelse, design eller ekstra skrift.

   

 

Den sidste etikette af de “anderledes” er af den super kendte, og meget eksklusive “Chateau Mouton Rothschild”. Og den etikette skifter design/tegning i den øverste del, hvert år – Hvert år bliver en ny kunstner, inviteret til at kreere et nyt design til deres øverste del af etiketten. Blandt de mest kendte kunstnere er Miró, Chagall, Braque, Picasso, Tàpies, Francis Bacon, Dali, Balthus, Andy Warhol, Jeff Koons, og endda Prins Charles af England. FUN FACT: Per Kirkeby har designet den fra 1992 !

Designet af danske Per Kirkeby i 1992

Her kan du se en tavle over de fleste af dem:

 

 

Høsten 2017 – Fra drue til vin: processen, billeder og FAQ

Så er høsten overstået i Bordeaux. Den har betydet lange dage for både producenter, medarbejdere og pårørende. Og for at give en konklusion på årgangen 2017 for Sublett-familien : Kvaliteten er godt over middel, men der var ikke mange druer! Vi har høstet ca. 40% af hvad vi plejer at høste – Så vi har mistet 60% af vores druer, fordi der kom frost efter blomstring i foråret, som har ødelagt produktionen af druer for vinstokkene.

Vinifikation: Processen fra drue til vin forklaret med I0 trin

Hos familien Sublett producerer vi vinen anderledes, i forhold til den gængse metode – Så for at visualisere hvordan den differentierer sig, kan du se denne animeret video, om den traditionelle metode: Hvordan laves vinen normalt?

  1. Høst (Enten i hånd eller med Maskine)
  2. Sortering – Fjernelse af stilke, snegle, firben, blade etc.
  3. Druerne knuses og laves til most, og kommes i tank (Stål-tank, beton-tak, træ-tank eller ege-fad) Tankene er sorteret i druesorter – Så du har Merlot-tanke, Cabernet-Sauvignon tanke og Cabernet-Franc tanke etc.
  4. Der tilføjes gær i tanken/fadet til mosten
  5. Mosten fermenteres (Gær og sukker bliver til alkohol)
  6. Maseration : Mosten får lov til at ligge i 1-3 uger med skaller, og kerner fra druerne, som giver farve og smag
  7. “Remontage” : Man sætter en stor slange til i bunden af tanken, som føres op til toppen af selv samme tank, og der fører man så al mosten op igen, så den blandes godt med de kerner og skaller, som ligger i toppen. Denne proces gentages 3-5 gange om ugen
  8. Tapning af den fritløbende vin
  9. Presning af kerner og skaller, for at få de sidste liter ud af tanken.
  10. Påfyldning af egefade til ældning på egefad – ELLER filtrering og tapning på flaske

Efter denne lange proces, smager man på alle tankene, noterer, forsøger sig lidt frem, og derefter beslutter man sine “Assemblages” som er druesammensætningen.  F.eks. 80% Merlot, 15% Cabernet-Sauvignon og 5% Cabernet-Franc. Som er en meget typisk drue-fordeling. Men så har man specielle “Cuvéer” som er tanke med en hel særlig drue-sammensætning, eller af en exceptionel kvalitet.

Sublett-metoden

Dér hvor min families proces er anderledes, ligger ved trin 7. Normalt gentages den proces 3-5 gange ugentligt – Hos os er det dagligt! Det er en proces som tærer utrolig meget på gæren, da den i så fald ikke får meget hvile. Så hvis gæren giver op, kan det koste os 4-7000€ pr. tank! (Vi har næsten 45 tanke)

Og når dette så er gjort i næsten 2 uger, så tager vi det meste af kernerne og skallerne ud af tanken, før vi tapper på flaske eller egefad. Så der ikke er så meget at presse i sidste ende. For at visualisere vores grundlag; kan du forestille dig processen når du laver en kop te: Hvis du dypper te-posen nok gange, så får teen den rigtige farve og bløde smag; hvorimod hvis du presser de sidste dråber ud af te-posen, smager den meget mere bitter og harsk.

Kan man sælge/bruge vin-druer som spise-druer?

I teorien ja, men i praksis nej. Vores vin-druer er nemlig dejligt søde, når de er modne – Men vi går meget efter en tyk skal, og masser af kerner.

Har du nogensinde hørt om de folk, der kan genkende slottet og næsten markerne vinen kommer fra? Det er takket være kernerne. Man siger altid at “terroir’et ligger i kernerne” dvs. vinens personlighed kommer, fra de mange kerner i druen.

 

La Gerbaude – Vinens “Julefrokost” : Høst-festen i Bordeaux

La Gerbaude er den fest man holder den sidste høst-dag, som man altid får ti at falde på en fredag eller lørdag. Så høster man allesammen den sidste mark i hånden, holder pause midtvejs, hvor man spiser lækker frokost og drikker lidt vin – Og så høster man marken færdig, hvorefter man spiser lækker middag, drikker masser af vin, danser og fester. Det er ikke alle vin-produktioner der holder denne fest, men de fleste større produktioner, har det ligesom en dansk virksomhed har en Julefrokost.

Frokosten på Gerbaude-dagen

Maskine-høst vs. håndplukning 

De fleste større produktioner har en større eller mindre procentdel som de høster i maskine, ellers kan de ikke nå at høste alle druerne inden de rådner på stilken, medmindre de hyrer 30 ekstra folk i de uger det drejer sig om.

Heldigvis skal de forskellige druesorter ikke høstes på samme tid. Merlot skal f.eks. høstes 1-3 uger før Cabernet’erne, da den er meget mere sart, og cabernet’erne er næsten ligesom ukrudt.

Eksempel på maskine-høstet druer
Eksempel på maskine-høstet druer

Men når man høster i hånden, skal der sorteres mere efterfølgende, da man altid klipper stilken med. Hvorimod en maskine banker ind på vin-rækken, og ryster druerne af, så det faktisk kun er selve druen den får med sig.

 

Nogle af de helt dyre vine, bliver selvfølgelig KUN høstet i hånden, og kun af fag-fyndige folk – For der går de og smager vin-druerne løbende, da de skal sorteres i forskellige tanke for forskellige druer. Så du kan risikere at skulle vende om midt i en række, fordi de lige pludselig ændrer smag. Et eksempel på et Chateau som bruger denne metode: Chateau Rauzan Ségla [Fun Fact: Det er det store mode-hus Chanel som ejer det]

 

 

 

 

 

 

      

 

Champagne – Basis-viden, citater og mad-sammensætning

Champagne er vin, en mousserende vin; men der er stadig mange detaljer, som de fleste ikke ved, og som bestemt er værd at vide!

“Champagne er ikke altid tør. Den kan være demi-sec (Halv-tør) hvilket, for Champagne, betyder “Sød” “

Så i anledning af min intronisering som Dame af Champagne Ordnen, vil jeg forsøge at tage Champagnen ned i øjenhøjde, og sørge for at aflive myterne, forklare om facts’ene, og holde en hyggelig og let tone med et par kendte Champagne-citater til sidst. Der er flere billeder fra introniseringen i bunden.

Dette indlæg bliver lidt langt, så det bliver med en indholdsfortegnelse:

  1. Intro til Champagne
  2. Hvordan bliver Champagne lavet?
  3. Værd at vide om Champagne
  4. Madsammensætning
  5. Citater om Champagne 

 

I. Intro til Champagne

Først og fremmest er champagne faktisk en vin. Udviklet fra druesorter som chardonnay, pinot meunier, pinot noir osv. Champagne kræver en meget vigtig opmærksomhed under udarbejdelsen.

En af de store forskelle mellem Champagne og stille vine er, at årgangen ikke altid vises, især på industrielle markeder. Ofte blander man druer fra forskellige årgange, forskellige regioner og faktisk også forskellige typer – For i Champagne er det nemlig tilladt, og faktisk nødvendigt at blande rød- og hvidvin for at få en rosé!

Hver vinmager og hvert champagnehus, har sin egen stil når det kommer til Champagne. De bruger derfor forskellige metoder.

Nogle sorterer deres Champagner i druesorter: f.eks. chardonnay, pinot noir, pinot meunier. (99% er af disse 3)

Nogle sorterer deres Champagner i årgange, men det tager minimum 3 år før en årgangs-Champagne kan sælges.

Nogle sorterer deres Champagner i regioner: f.eks. Aÿ, Marne-dalen, Côte des Blancs, Côte des Bars

En non-vintage champagne skal modne i minimum 15 måneder, så derfor laver de færreste “Vintage” Champagner hvert år. De fleste laver dog “Vintage” Champagner på de rigtig gode år såsom 2008, 2002, 1996 og 1990.

2. Hvordan bliver Champagne lavet?

Champagne kan blive høstet med hånden eller ved maskine, bærene sorteres derefter i kælderen, for kun at holde de bedste af de bedste druer. Til sidst gæres/fermenteres de som en almindelig vin. Hver druesort kommer i sin egen tank.

Når vi så er færdige med gærings-processen, så samler man, som en ægte lille kemiker, den sammensætning af druesorter som man ønsker – F.eks. 70% Chardonnay og 30% Pinot noir.

Dyrkede druer i Champagne:

  • Chardonnay (29%) Blanc
  • Pinot noir (38%) Noir
  • Pinot Meunier (32%) Noir
  • Arbanne (<1%)
  • Petit Meslier (<1%)
  • Pinot Blanc (<1%)
  • Pinot Gris / Fromenteau (<1%)

Så skal det på flaske!

Når sammensætningen er færdig, bliver disse cuvees sat på flasker, som regel foregår dette i foråret. En lille væske (sukker blandet med en gammel vin) lægges til flaskerne for at opnå en sødme i vinen og især til at lave bobler! Dette hedder “Prise de mousse” som betyder “skummet’s tiltag”. Disse flasker bliver hermetisk (Lufttæt) forseglet og derefter efterlades de uforstyrrede i kælderen.

En ekstra fermentering!

 

Det er langt fra over! Én til fermentering begynder i flasken. Takket være den tilsatte spiritus vil sukkeret i vinen blive til alkohol og også til kuldioxid. Dette er tidspunktet for indstillingen på lameller. Flaskerne opbevares vandret på lameller ved 10 ° C i flere måneder.

En ordentlig rystetur!

En lang håndlavet proces som er blevet mekaniseret gennem årene, idet omrøring gør det muligt for de døde gær og aflejringer at koncentrere sig i bunden af ​​flasken.

Nakkeflaskerne vippes nedad, og hver dag i 3 måneder bliver de drejet en kvart omgang. Flasken kan således forblive adskillige år for at begynde sin opdræt.

DÉGORGEMENT

Nøglefasen for at udvikle en champagne! Flaskens hals placeres med hele aflejringen i en iskold blanding af nitrogen. Depositummet bliver således omdannet til en isterning og vil blive udvist ved åbningen under tryk af kuldioxid indeholdt i flasken i flere måneder eller flere år.

DOSERING

En lille mængde vin undslap på tidspunktet for disgorgementet. For at erstatte dette tomrum tilføjer vinproducenten en mængde sukker, ekspeditionslikøren.

Sidstnævnte kan være mere eller mindre “dosée/doseret”. Mellem 33 og 50 gram sukker får vi en demi-sec champagne, mellem 6 og 15 gram, en Brut champagne og endelig mellem 0 og 6 gram er det en champagne ekstra-brut eller non-dosée (ikke-doseret) eller nature.

 

3. Værd at vide om Champagne

  1. Champagne er vin, en mousserende vin – Produceret på en speciel metode kaldet “Méthode Champennoise”
  2. Champagne kan kun være Fransk, og kun være fra området Champagne, alt andet kan f.eks. hedde Spumante, Cava, Crémant etc. Men kommer det ikke fra området øst for Paris som hedder Champagne – Så er det ikke en Champagne.
  3. Champagne er ikke altid tør. Som nævnt under “Dosering”; så kan den være demi-sec (Halv-tør) hvilket for franskmænd betyder “Sød” 😉
  4. Ligesom alt andet vin så skal Champagne helst ligge ned. Hvis du ikke skal drikke din champagne med det samme vel at mærke. Champagnen udvikler sig nemlig hele tiden, fra den første gæring til proppen kommer i – og tilmed lang tid derefter. Du skal helst opbevare din champagne mørkt og køligt (optimalt er det 10-13 grader)
  5. Champagne har ikke altid en årgang. Langt de fleste champagner består faktisk af vine fra flere forskellige årgange, og er blandet lige præcis, så de rammer hvert champagnehus’ karakteristiske signatursmag. Det er derfor, der typisk ikke er et årstal på flasken. Vintage champagne er mere sjælden og er champagne skabt på druer fra ét enkelt år. Og det kræver igen at det enkelte års høst er er ekstraordinær. Derfor bliver der ikke lavet vintage champagne hvert år.
  6. En non-vintage champagne skal modne i minimum 15 måneder og for en vintage champagne er det minimum 3 år der gælder. Hos Devaux og Jacquart, er vintage 2008 knap lige kommet ud, for selvom de er “klar” så er det ikke altid man vil sælge dem, før de har en vis alder.
  7. Champagne blandes af forskellige druer. Den klassiske champagneblanding består af tre druesorter: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i forskellige blandingsforhold. Og jo Pinot Noir er en blå (eller rød om man vil) drue, men derfor kan man stadig godt lave ‘hvid’ champagne af den. Den presses nemlig kun ganske let, så farven fra skallen ikke kommer med.

4. Madsammensætning

Siden forskellige Champagner bliver lavet på forskellige druer, og med forskellige doseringer og stilarter, så er det svært at pin-pointe præcist hvad de passer bedst til. Men en gammel fransk tommelfingerregel lyder således:

  • Til apéritif og til forretter skal man have en Brut, extra-brut eller Nature (Non-dosée)
  • Hovedretter med fisk og lyst kød passer bedst sammen med “Blanc de blancs” (Hvid Champagne på hvide druer)
  • Hovedretter med rødt kød og tunge gryderetter skal bruge en mere vinøs Champagne, som en “Blanc de Noires”
  • Alt hvad der er meget saltet skal absolut have en Brut.
  • Til desserter og oste passer en Demi-sec, eller den sjældne Champagne Doux (Endnu sødere) aller bedst til. Så til nytårs kransekagen, og de fine desserter, skal man huske at vælde Brut’en fra!

Chokolade og kager passer faktisk slet ikke til champagne generelt, men enkelte demi-sec kan godt gå an.

FUN FACT: En god Brut passer UTROLIG godt til McDonald’s mad!

 

5. Citater om Champagne

“Come quickly, I am tasting the stars!” Dom Perignon (Opfinderen/skaberen af Champagne)

“Meeting Franklin Roosevelt was like opening your first bottle of Champagne; knowing him was like drinking it.” Winston Churchill

“Champagne is the one thing that gives me zest when I feel tired” Brigitte Bardot

“Why do I drink Champagne for breakfast? Doesn’t everyone?” Noel Coward

“There comes a time in every woman’s life when the only thing that helps is a glass of Champagne.” Bette Davis

“Champagne is one of the elegant extras in life” Charles Dickens

“Champagne! In victory one deserves it, in defeat one needs it.” Napoleon Bonaparte

“I only drink Champagne when I’m happy and when I’m sad.” Lily Bollinger

“Champagne is the only wine that leaves a woman beautiful after drinking it.” Madame De Pompadour

“Too much of anything is bad, but too much Champagne is just right.” Mark Twain

“Champagne, if you are seeking the truth, is better than a lie detector.” Graham Greene

“My only regret in life is that I didn’t drink enough Champagne” John Maynard Keynes

“I only drink Champagne on two occasions, when I am in love and when I am not” – Coco Chanel

“The feeling of friendship is like that of being comfortably filled with roast beef; love is like being enlivened with Champagne.” – Samuel Johnson

“Champagne and orange juice is a great drink. The orange improves the Champagne. The Champagne definitely improves the orange.” – Philip, Duke of Edinburgh

“Remember gentlemen, it’s not just France we are fighting for, it’s Champagne!” – Winston Churchill

“In a perfect world, everyone would have a glass of Champagne every evening.” – Willie Gluckstern

“Champagne…it gives you the impression that every day is Sunday.” – Marlena Dietrich

“Pour the Champagne and let its mousse rise,like thousands of sparkling smiling eyes.”- Jared M. Brown

“There is nothing more beautiful than a sunset, viewed over a glass of chilled Champagne.” – Jared M. Brown

“Champagne, King of Wines and Wine of Kings.” – Prince Orlofsky

“Champagne should be cold, dry and hopefully, free.” – Christian Pol Roger

“Pleasure without Champagne is purely artificial.” – Oscar Wilde

“If life brings you troubles, drink some Champagne, then your problems will just become bubbles…” – Anonym

“He who doesn’t risk never gets to drink Champagne.” Et gammelt russisk ordsprog.

 

                

Tips, tricks og tommelfingerregler 2

Præsentation er altafgørende når du har gæster. Når dine venner banker på døren, og forventer en god vin-oplevelse, men du står med en “ups’er” er der flere ting der skal gøres, og kan forberedes. Disse tips skulle gerne udruste dig til, at håndtere selv de mest delikate situationer.

Din flaske har vinsten – sådan gør du den mere præsentabel:

Flere forbrugere er bange for-, og væmmes ved vinsten (Læs: myter om vin. For at læse mere om emnet) Men man kan faktisk gøre noget ved fænomenet, før servering for sine gæster, hvis dette er ønsket.

Hvis din flaske har høje “skuldre” kan du i et par timer, opbevare den et lidt køligere sted (evt. køleskab). Dette vil sørge for at de faste stoffer når bunden af ​​flasken.
Derefter kan du bruge en karaffel og gradvist, hælde vinen i din karaffel; Husk at gøre det meget langsomt, så du ikke hælder det uønskede grums med ned. Det hjælper hvis du har noget lys, under flaskehalsen og -skuldrene, for at holde øje med grumset.

 

Hvilken karaffel skal du bruge, og især undgå?

En karaffel er ligesom glasset du skal drikke af; en videnskab som gør din vin-hobby, endnu dyrere! (Klik på billedet)

Det vigtigste med karafler er faktisk; ikke at hælde en moden vin, på en karaffel til unge vine! Da jeg i forvejen ikke anbefaler, at hælde vine som er over 15 år gamle, på karaffel – Så ville det være tragisk at hælde den på en karaffel, der vil ødelægge den fuldstændigt. Resten af denne videnskab omkring karafler, er faktisk meget minutiøs.

Hvordan skal din vin opbevares, hvis du ikke har et vinkøleskab?

MØRKT! Det vigtigste for vinen, er at den ikke får sollys. Vinen “ælder” hurtigere af sollys, og ikke nødvendigvis på en god måde. De vine som jeg ikke har plads til i mit vinkøleskab, bliver opbevaret liggende under sengen. Det er vigtigt at de ikke står op, hvis de skal opbevares over længere tid, for vinen skal røre proppen, så den ikke tørrer ud. Faktisk så kommer “propsyge” udelukkende af fejl i proppen. Hvis proppen er af middel/dårlig kvalitet, så er der meget større chance for propsyge. De største Chateau’er har efterhånden investeret så meget i forskningen af denne, så chancerne er minimale nu om dage, så længe man bruger ordentlige propper.

Derefter er det vigtigt at du ikke opbevarer dine vine i lukkede trækasser, da de forhindrer fugten i at komme  ind til vinen. Husk at silkepapiret omkring de store Cru’er skal fjernes, da dette med fugten kan klistre fast til etiketten og ødelægge den (dermed også dens værdi)

Smager din vin af prop? (Smagen er lidt ligesom proppen lugter) Så kan du faktisk fjerne det!

Nogle gange får man købt en god flaske, i en butik hvor de ikke returnerer flasken i tilfælde af propsyge. Så ville det jo være synd at smide den ud! Disse 2 tricks kan du bruge i den situation:

Metode 1:
Hæld din propsyge vin i en kande.
Skyl vinflasken med vineddike. (Hvid til hvid, og rød til rød)
Hæld vinen tilbage i sin oprindelige flaske.

Metode 2:
Tag et stykke cellofan film (strækbar plastik) på ca. 20cm (rul 20 cm ud). Og rul så dette stykke sammen til en lang, fin rulle, og sænk den ned i din propsyge flaske.
Efter nedsænkning i 8-12 minutter, forventes den berømte “kork-smag” at falde med omkring 75%, eller helt forsvinde, afhængigt af følsomheden af visse ganer.

 

Forsidebillede er fra Vinsmagning på “Quinta do Pego” i Portugal, på Duoro floden (Et resort og en portvin som varmt kan anbefales!)

Hvordan sætter man en rigtig vin-snob på plads?

De fleste kender en rigtig vin-snob. Nogle af dem, som kender mig, ville måske endda pege mig ud som værende én. Jeg ville dog mene at forskellen er, at jeg har en præference for Bordeaux-vine, grundet mine rødder, og erkender ærligt min mangel på viden omkring andre vine – Men aldrig vil jeg forbigå en vin fordi den kommer med skruelåg, i en pap-kasse eller på grund af prisen- Alle vine kan give en “Aha-oplevelse”, som er utrolig vigtig for ens udvikling. Husk at en vinsnob har oftest meget lav selvtillid, og er som regel usikker på sin egen kunnen.

 

” Han slynger en prætentiøs vin-beskrivelse ud:

Svar: “Hmm… Virkelig? …Ryger du?” “

 

  1. Vurder dine omgivelser. Er du i selskab med dine gamle klassekammerater fra CBS, eller uni? Er det en vejfest med grill og flødekartofler? Dine omgivelser afgør hvilken tone du skal tage. Hvis det er et arrangement som er med børn, og helt nede på jorden, skal du nok ikke slynge ord ud, som “egefads-vanilje” og “flygtige noter af abrikos”. Hvorimod disse ville blive modtaget meget bedre, i et selskab hvor man i forvejen sidder på en trone af guld og drikker af Riedel-glas.
  2. Stil spørgsmål! Det kan både hjælpe dig i din egen vurdering af vinen, men på samme tid giver det din vin-snob, en falsk følelse af bekræftelse i sin viden. F.eks: “Hvad er det for en aroma jeg ikke lige kan sætte fingeren på?” – “Vinmarkerne er blevet vandet Herkules’ sved, derfor har den aner af peber”… Eller et svar du rent faktisk kan bruge til noget. Du vil ikke nødvendigvis være enig, men du kan altid lære noget; enten er din vin-snob falsk, og så er det dejlig nemt at sætte ham ned. Eller også har du lært noget om vinen, hvilket jo heller ikke er skidt.
  3. Kør ham over med hans usikkerhed.
    • Han kigger efter dig for at se hvad du synes?
      • Reaktion: nik efter hver tår, knib øjnene sammen eller rynk øjenbrynene og sig “Interessant… Meget interessant”
    • Han bliver bare ved med at snakke og snakke?
      • Reaktion: Afbryd ham på de mest akavede tidspunkter og sig “Nåh? Wow!”
    • Hvis du holder glasset op mod lyset, og han spørger dig, hvad du ser.
      • Svar: “Det er bare ikke det jeg forventede af en… [Vinen du drikker, eller vine fra det område vinen er fra].
    • Hvis han kommer med en vag og lang forklaring om smagen/farven/duften.
      • Reaktion: Smil og sig “Jaa… du er der næsten, prøv at tage en tår mere.
  4. Vær en tak mere snobbet.
    • Når han fortæller hvilken årgang han helst drikker:
      • Svar: “Jeg drikker helst ikke så unge vine”
    • Han eeelsker bare… Som er Italiensk vin:
      • Svar: “Jeg synes det er forkert at have over 2 gram rest-sukker i en vin – Parker-vine er på vej ud igen”
    • Han eeelsker bare… Som er New Zealandsk/Australsk vin:
      • Svar: “Jeg mistænker altid at de dækker over dårlig kvalitet, når de bruger så meget eg/egefad”
    • Han eeelsker bare… Som er Californisk vin:
      • Svar: “De ville jo aldrig være blevet så kendte, hvis det ikke var for filmen “Sideways” “
    • Han eeelsker bare… Som er Fransk vin:
      • Giv op, han ved hvad han snakker om !
    • Han eeelsker bare… Hvilken som helst vin (også fransk)
      • Svar: “Hvilken skam – Givet situationen dernede…” Vær meget vag. Men hvis han insisterer, så kan du føre samtalen over til, at det er en vinsmagning, og ikke en politisk debat – “Det er ikke sømmelig samtale i disse rammer”.
    • Hvis han synes den har en speciel duft:
      • Svar: “Det må være svært at vurdere med DÉT glas”
    • Han slynger en prætentiøs vin-beskrivelse ud:
      • Svar: “Hmm… Virkelig? …Ryger du?”

Vin er subjektiv et langt stykke af vejen, så udokumenterede beskyldninger er uangribelige – Vær vag, selvsikker og en smule bedre. Hvis du vil have flere råd som disse, kan du booke en privat vinsmagning med din vinklub, eller dine venner – Se priser og vine her.

Coverbilledet er taget af Søren Lyng Benthin som har Grilltips.dk . Han opdagede min fars gamle vin i mængden en dag, da han skulle købe en række “gamle vine”.