Hvorfor Bordeaux?

Der er meget delte meninger omkring Bordeaux-vin. Nogle mener det er de eneste rigtige vine, nogle mener det er snobberi, andre ser dem som en investering. Forbes har netop været ude og sige at Bordeaux vine er en bedre investering end guld – da de stiger i højere grad, og falder nærmest aldrig.

Faktum er at Bordeaux er dén slags vin, som alle vine bliver sammenlignet med, alle almene vin-uddannelser hovedsageligt bliver baseret på og den viger aldrig fra sin vision. Det er en vin som holder sig ufattelig godt, og som aldrig er et problem at komme af med, på trods af alder. Bordeaux har altid haft den samme stil og samme personlighed. MEN på grund af den her personlighed, så kommer der så vidt forskellige vine ud, fra år til år. Hvor at vine fra en masse andre lande, oftest har den samme opskrift, og de laver gerne en “copy-paste” hvert år, for at sikre sig salg og succes.

Bordeaux-vinproducenter har en dårligere strategi forretningsmæssigt, for de laver vine som rent faktisk helst skal drikkes 5-10 år efter udgivelse. Desuden er de så præget af klima, at et dårligt år med frost efter blomstring, kan ødelægge 100% af deres høst. Hvilket lige er sket her i 2017, så der er en masse, der bliver nødt til at dreje nøglen om 1-5 år. Men på trods af denne påvirkning, så er Bordeaux bedst stillet til at håndtere denne situation; for siden vinene faktisk er bedst efter 5-10 år, så kan de sagtens tillade sig at have lager, de år hvor de høster meget, og kvaliteten er god. F.eks. så kan et parti af en Pauillac 2005, sælges dobbelt så dyre i dag, end de kunne i 2006. Så det ville jo kunne redde manglen på høst, hvis man havde akkumuleret nok lager igennem tiden.

Min teori, for manglen af interesse for Bordeaux-vine, er at det simpelthen bare ikke er fedt, at drikke dén vin som mor og far drak/drikker. Men med det senest generation-skifte, samt en yngre målgruppe for forbrug af vin, betyder det at Bordeaux gør et stærkt comeback! I et samfund med så mange kopier, falske vine, hypede vine og især bevidsthed omkring kvalitet, så kommer folk stille og roligt tilbage til Bordeaux, for der ved man hvad man får – Og det har altid været en stabil vare.

Til dem som starter ud med at lære vine at kende, vil jeg anbefale at man arbejder sig op til Bordeaux. Bordeaux har et meget lavt sukker-indhold, så det gør den mere tør og mere vinøs, end f.eks. en Chiliensk BiB vin. Men det er jo ikke tilfældigt, at fleste som har en uddannelse og en vis erfaring indenfor vin, sværger ved enten Bordeaux eller Bourgogne.

Jeg siger altid at Frankrig er for vin, hvad USA er for film, og Bordeaux er vores Hollywood.

Det sjove ved at have en kult Bordeaux-vin, er at følge dens udvikling. Hver årgang, og hvert Cuvée har sin helt egen signatur. Det er vine som altid bliver solgt, spørgsmålet er bare hvor?

Du kan tjekke mit udvalg ud her, som er vine jeg kan stå 100% inde for, på trods af at det ikke kun er Bordeaux.

 

       

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *