Lær at tale “Vin”

Vinproduktion er ikke en nøjagtig videnskab, det er et eksperiment, et forsøg på at ramme et ønsket resultat, og især en smagssag. Man kan ligesåvel foretrække en lille vin uden navn eller snobberi, såvel som en stor vin fra en stor årgang.

Masser af bøger er solgt på konceptet af, at “fake” sig til en vinsmagning, og det er et evigt-underholdende og humoristisk stik en prætentiøs verden; og det kan hurtigt blive for seriøst, til en vinsmagning. Men det har faktisk vist sig, at hvis man sætter en tilfældig gruppe nybegyndere sammen, til at smage en række vine, så vil de nemt kunne pege den bedste/dyreste vin ud, uden at kende prisen på forhånd. Men de vil ikke være i stand til at fortælle dig, hvorfor den er bedre end de andre. Det er nemlig ikke uden grund, at der er store pris-forskelle på vine.

Problemet som skaber den største afstand til vin, er manglen på ord og værktøjer, til at forklare dét man smager. Så hvad skal man stille op? Komplet stilhed er udelukket, da en god vin drukket uden kommentar, er som en bøn uden et “Amen”. Så med dette indlæg, vil jeg prøve at udruste dig til at tale “Vin”.

 

“Disse aspekter er dem som folk helst vil betale for,

men som er mindst værd for din oplevelse”

 

Når du skal skabe et forhold til vinen, så snakker man ofte pris; og for at kunne se objektivt på en pris, skal du vide hvad der står bag. Vin er delvist en forbrugsvare (Udover et samler-objekt, en levevej og en teknisk vurderelig drikkevare) så er der jo en stor del subjektivitet, og derfor føler man indimellem, at man får “meget vin for pengene”. Realiteten er, at du får hvad du betaler for. Vine fra bestemte områder, er en del dyrere end andre, det skyldes som regel, at de også bruger flere penge på produktionen. En hel del faktorer spiller ind i prissætningen.

Variablerne der prissætter vinen:

  1. Lønning til diverse superstjerner – Jeg sætter denne først, da en god winemaker kan gøre hele forskellen. Det er ligesom en “feature” sang, hvor et input fra Beyonce har gjort sangen til et hit. Nogle gange tager man ud og finder en specifik winemaker/Oenolog til en bestemt årgang, fordi man synes den har et ekseptionelt potentiale, og en helt bestemt ekspert kan få det bedste frem i netop din vin.
  2. Hektar-prisen af vinmarkerne fra købs-dagen (1 ha = 10.000m²)– Hvis det er et arvet stykket jord gennem flere generationer, så skylder man sjældent penge til banken for denne. Men hvis man er en forholdsvis ny produktion, så har man ofte været ude og bruge et par milioner, eller mange, på disse dyre kvadratmetre.
    • En almindelig Bordeaux AOC koster omkring 15.000€/ha
    • Puisseguin-Saint-Émilion koster i gennemsnit 120.000-150.000€/ha
    • Saint-Émilion’s top-placeringer koster omkring 2-3 milllioner€/ha
    • Noget Musigny grand cru (i Bourgogne) blev sidste år solgt for små 60 millioner €
  3. Mængde af vin pr. ha – Det svinger meget og afhænger af druesort, alder på stokkene, vejr og produktions-filosofi (BIO, ØKO, bæredygtig eller full-on kemisk) Men som eksempel: i min familie producerer vi mellem 25 hl/ha, på de ældste vinmarker, og 45-50 hl/ha på de yngste vinmarker. Og det er en meget normal mængde på en bæredygtig produktion.
  4. Opbevaring på egefad – Jo længere du vil opbevare dine vine på egefade, jo dyrere bliver vinene. Den “normale” opbevaring er 8-24 måneder. Og der skal oftest købes nye tønder hvert år. Desuden skal der udvælges mærker, da forskellige mærker afgiver forskellige smage til vinen. Og de færreste producenter, har kun ét favorit mærke som de bruger.
  5. Opretholdelse af AOC – Nogle AOC’er har meget høje og sære krav, for at du må beholde din område-specifikation, og status. F.eks. skal du modtage gæster regelmæssigt på dit Chateau, for at kunne være Grand Cru
  6. Høst-omkostninger – Nogle marker er så stejle at du kun kan høste i hånden; nogle foretrækker at høste i hånden af forskellige årsager; og arbejdskraft er betydeligt dyrere end den maskine man alligevel har stående.
  7. Område-skatter – Ligesom her i Danmark er der “misundelses-afgifter” på de gode AOC‘er, og det koster alt sammen i det større regnestykke.
  8. Popularitet/Status/Medaljer/Points – Disse aspekter er dem som folk helst vil betale for, men som er mindst værd for din oplevelse. Da vin er så personligt, betyder en anden persons mening ingenting. Men en placebo-effekt spiller ind for tilfredsheden, fordi man føler man har gjort et godt køb, eller er med på noderne.

Det er ligesom at koriander smager af sæbe, for nogen…

Det sværeste, men vigtigste ved en vinsmagning er, at sætte de rigtige ord på dine indtryk. Du skal sjældent lytte til de andres kommentarer; men de kan i visse tilfælde hjælpe dig med, at sætte ord på dine egne fornemmelser. For det første er der en stor del repetition. Eksperterne er eksperter fordi de har en kæmpe kartotek i deres hukommelse, af vine som de kan sammenligne med, og dermed pege sig ind på det rigtige område, og eventuelt ramme producenten. Men det er fordi, med tiden og gentagelserne, så ved de hvad de skal lede efter i en vin. Når man ikke er velsignet med denne mentale data-base, efter at have smagt tusinder af vine, så er der stadig masser af muligheder for, en god tilnærmelse af en vinsmagning.

Smagen

Hvis du vil have en person til at kunne lide vinen fra første tår, så server noget sødt. Mennesket er programmeret til at foretrække søde sager, så det er en sikker vinder. Eksempelvis Moscato eller Moelleux.  Der er ikke nogle af de “slemme tanniner”, som kan få dig til at skære ansigter.

Men når du så er forbi begynder-niveau’et med de søde vine som alle kan lide; begynder det at blive interessant. Til en vinsmagning, hvor du vil være seriøs omkring vinen, skal du ikke stille spørgsmålet: “Kan du/jeg lide vinen?” Til en vinsmagning skal du fjerne den subjektive del, og blive fuldstændig objektiv. Så stil hellere dette spørgsmål: “Kan jeg forstå alt ved denne vin, med bare én tår?” – Hvis svaret er “ja”, kan du ligeså godt gå videre til den næste, denne vin gør intet for dig. Det er ligesom at koriander smager af sæbe, for nogen; nogle gange spiller genetikken og vanerne ind for dine præferencer (Læs denne artikel for forklaring, hvis du også synes koriander smager af sæbe)

“Vinens fornemmelse i munden,

er nok den mest overraskende del af smagningen”

KORK ! Vinens “Frenemy”

Kork er vinens “frenemy”, fordi den både er uundværlig for en god vin, men også dens værste fjende, hvis den lider af en fejl. Det er nemlig yderst sjældent, man støder på vine med propsyge efterhånden. Det er nemlig et stof, som hedder TCA, der er skyld i dette; og firmaet “Oeneo” fandt, for nogle år siden, en måde at forhindre smagen af prop grundet TCA. Så efterhånden bruger alle “kork-prop-magere” denne metode, som hedder EFS, og som i bund og grund er, en ekstraktion af TCA ved hjælp af flydende CO2. MEN det hænder jo at der forekommer fejl, og derfor er de stadig ikke 100% propsyge-sikre, men chancerne er ekstremt små på nyere vine.

Kork-proppen er uundværlig, fordi en vin fortsætter sin udvikling med kork-prop. Hvorimod skruelåg stopper al udvikling. Så for dem, der vil have stor vinkælder, og har en masse vine, der ligger og venter på at blive drukket på det optimale tidspunkt, er det en uundværlig del af vinen. Men for vine som skal drikkes unge, og ikke har “kælder-potentiale”, er det nærmest bare en risiko at løbe.

Hvordan opdager man om en vin har “prop-syge” ?

Lugten: Mug, vådt pap, våd avis, våd hund – Eller direkte kork…

Men en vin kan sagtens lide af prop-syge, når den bare er tynd, med meget få aromaer og simpelthen ikke lever op til forventningen til selv samme vin.

Derefter er der et par ting, som hjælper på det, hvis du er uheldig nok at falde over en flaske med prop-syge. Dem kan du læse om i mit andet indlæg “Tips, tricks og tommelfingerregler 2

 

Et glas vin i hånden til denne del, er klart en fordel.

Når du skal snakke om en vin:

  1. Vælg dit publikum; ligesom jeg nævnte i dette indlæg, så er det vigtigt at adaptere sig til sine omgivelser. Nørdede kommentarer har ingen plads, hvis i drikker supermarkeds-vin, eller selskabet består af bag-in-box forbrugere.
  2. TÆNK på smagen på denne vin… Hvad kan du sætte af ord på (inde i dit hoved)? Hvad får dig til at tænke over den? Hvornår “topper” den? (På tungespidsen, i ganen, i halsen…?) Al beskrivelse er gyldig. Ikke kun frugter – Alkohol er også en faktor. Smager/lugter den sprit’et? Egefad? Kompleksitet? Har den mange nuancer? Smager den forskelligt fra start til efter-smag? Alle disse aspekter er gyldige, og medvirkende til en god vin-beskrivelse. Men en vin-beskrivelse til et selskab eller en vinsmagning, er nogenlunde ligeså velkommen, som løbende kommentarer på en film i biografen.
  3. Gør det simpelt og konkret – De fleste vin-snobber kan fortsætte i laaaang tid, og det er der ingen fordel i, udover at fjolset får lov til at høre sig selv snakke.
  4. Nøjes med at dele din egen oplevelse; hvad du finder interessant, eller hvad du netop IKKE kan sætte ord på ved denne vin.
  5. Del kun positive kommentarer – Hvis du ikke synes særligt godt om den, så nævn at “den ville nok være bedre med en bid mad” – Og hvis den er helt henne i skoven, så det : “Den er god til grill”. En god Grill-vin er som regel stærk og ensformig nok, til ikke at blive overdøvet af kul-smagen.

De “rigtige” gloser:

I tilfælde af du er i selskab med en bunke vin-geeks og/eller snobber, så sørg for at bruge de “rigtige” ord til at beskrive din oplevelse. Vinens fornemmelse i munden, er nok den mest overraskende del af smagningen. Faktisk sammenligner man fra en væske, med sine indtryk af volumen, form og konsistens. Dette kaldes “relief” eller “struktur“.

Duften hedder en “bouquet” (Udtales ligesom Hyacinth vil have udtalt sit efternavn i “fint skal det være”: Bookææ). De specifikke dufte du kan identificere hedder “noter“. Væsken som bliver hængende op ad væggene på glasset, når du drejer det, hedder enten “gardinerne” eller “benene“.

Tidlinjen har også en række deskriptive ord bag sig. F.eks. så kan man sige “angrebet” om det første indtryk, “kroppen” om hovedparten, og simpelt nok kan man bruge “finalen” eller “finishen” om det sidste. Det stopper selvfølgelig ikke dér, for det ville jo være simpelt – Der er også en efter-smag, dén smag vinen efterlader dig med minutterne efter den er gledet ned i svælget. Hvis du skal lyde prætentiøs og pompøs, kan du med rette bruge det franske udtryk “Après-Goût” (Udtales på voldsomt overlegen manér: “Apræ goo”)

Den ideelle form for vin er den “runde“, som karakteriserer harmoni og balance, vi taler om grader af rundhed. Denne form udvikler sig i munden, og hvis det opretholdes i lang tid, siges det, at vinen er “lang” – Hvis den omdannes eller forsvinder hurtigt, siges det, at det er “kort“. Hvis den har en bitter eller, på nogen måde, dårlig smag; så kan man, også her, give den en fransk kommentar for at lyde særlig vigtig, og umulig at holde ud: “Arrière-Goût“. (Udtales med rynke på næsen, og mundviger der peger nedad: “Ariærr goo”) Det er et udtryk for en “bi-smag” eller bogstaveligt oversat “bag-smag” (bagdels-smag)

Vinen kan være lille eller stor, den kan have eller mangle volumen. En manglende volumen kan beskrives som “tynd“, “smal“, “tom“, “mager” eller “hul“. På den anden side kan en fyldig vin (vin med krop og konsistens) beskrives som “robust“, “fuld” eller “struktureret“.

Tilstedeværelsen af ​​tanniner i rødvine kan medføre en stringent følelse, følelsen af ru-hed eller tørhed. Husk at tanniner ikke er en målbar enhed – men en tilstedeværelse af en følelse. Når vi snakker om tanniner, siger vi “stærke- eller “kraftige tanniner” om en meget ru og rasp rødvin, “bløde” eller “balancerede” tanniner når de passer godt til vinen, og “smeltede” tanniner når de nærmest ikke er tilstede, og vinen er fløjlsblød.

De søde smagsstoffer af alkohol og glycerol, hvis det er afbalanceret med- eller dominerende, sure og tannin-holdige smagsstoffer, vil gøre vinen “smidig“, “fedtet“, “let-drikkelig“, “øm” eller “kødfuld“.

Lidt ekstra til en vinsnob:

Hvis en person siger “Chateau Petrus” – så ret på dem NU – Den famøse vin hedder nemlig KUN Petrus, den har ikke “Chateau” som en del af navnet, ligesom så mange andre Franske vine. Det har skabt røre, og kritik, men de har valgt kun at beholde Petrus. Bygningen som hører til vinen hedder dog Chateau Petrus, så der findes noget med navnet Chateau Petrus, vinens producent (Moueix familien) har bare bevidst valgt, ikke at bruge det.

Hvis der bliver nævnt “Parker-points” : Parker points er kendt som at være den Amerikanske smag. Og hvis det nogensinde bliver brugt som argument for at vinen er god kan du med rette spørge: Skal du have en cheese-burger til?

Hvis man absolut skal have en Italiensk vin : Amarone er ikke en “rigtig” Amarone medmindre den er MINIMUM 5 år gammel. De skal helst have 8-15 år. De bliver sjældent udgivet til eksport før de 5 år. Og der er SÅ mange falske i omløb. Står der ikke årgang på, så er den slet ikke ægte. Og det skal lige nævnes at de Amaroner der bliver betragtet som de bedste, har været på franske egefade! Fun fact: “Super Tuscans” fik først status og anerkendelse, da de begyndte at bruge både franske druer og franske egefade.

Tal om vinen som var det en kvinde… Til alle herre-selskaber er det et kæmpe hit, at omtale vinen som en kvinde. Det tager den tekniske del ud af det, og gør det til en “locker-room” oplevelse.

Så kan man få lov til at sige ting som : “Hun har godt nok nogle tynde ben, men jeg ku’ sagtens nyde den krop natten lang!”. Til sidst går der sport i, at finde den mest sjofle deskription, som stadig bruger de vinøse udtryk.

Prøv at se hvor mange du kan få til at hænge sammen!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *