Chateau Le Chay – AOC Puisseguin-Saint-Émilion

Chateau Le Chay

Puisseguin-Saint-Émilion AOC

100% Merlot

Chateau le Chay har en helt speciel plads i mit hjerte, det er den første vin som mine fætre har købt på egen hånd. Hvor de måtte vifte en masse konkurrenter af pinden for at få den. Det slot som er afbilledet, er Chateau la Clotte, som de købte med; og det er et lille Neuschwanstein, som er dét slot, alle Disney-slotte er tegnet efter! Så vi har fået et ægte Disney-slot i familien.

Selve vinen er lavet på 100% Merlot, fordi de marker som hører til, er de absolut bedste at dyrke Merlot på. Desuden har mine fætre ændret gamet, når det kommer til Bordeaux-vine, for de laver en helt anderledes vinifikation, som gør at vinen er meget mere venlig, selv når den er helt ung. Denne nye metode, har gjort at hele Saint-Émilion, er fuldstændig forelsket i den! Alle små cavister har den i butikken, og sælger den som varmt brød. En vin som er skabt til succes.

Den er en del af de private vinsmagninger som jeg tilbyder.

Vinen bliver importeret af Vinotto, og distribueret til flere vinbutikker.

Liste over butikker følger snarest – ellers kan man kontakte Vinotto på:

e-mail: otto@vinotto.dk    Ring 20 64 47 78