Vin og mode

Vin og mode har altid hørt sammen på forskellige måder. Nogle store modehuse har måske en stor interesse i vin, og køber derfor en vinproduktion, eller laver en serie af vin-glas, karafler og andet udstyr.

Moden i smagen og typen

For ikke at gå for langt tilbage, og gøre dette indlæg til en historie time, vil jeg starte i 80’erne og holde det kort.

Vin i 80’erne; skulle være så tør som mulig, med masser af taniner, og helst lugte så meget af kostald som muligt! Og det skulle aller helst være Bordeaux.

Vin i 90’erne; skulle også helst være Bordeaux, men der begyndte smagen at blive en smule sødere, og en smule mere “solrig”. Man fik øjnene op for nogle nye territorier i Frankrig såsom Beaujolais, Sud-Ouest, og Rhône, som jo er helt anderledes på deres respektive måder.

Vin i 00’erne; bevægede sig langt mere sydpå, især efter Frankrig fik et kæmpe nedfald pga. nogle atom-prøvesprængninger, som gav hele landet en popularitet-krise på det politiske punkt; og resulterede i et dyk i eksport. Så der meldte Italien sig på banen. På samme tid med at de Italienske modehuse vandt i markedsandele, så blev det, det nye go-to land for mode.

Vin i 10’erne; kom helt ud til de oversøiske såsom Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand og Australien, selvom de har eksisteret på markedet længe, så fik de pludselig meget mere bevægelighed på markedet, og deres pris/kvalitets balance er blevet betydeligt bedre med årene. Moden er nu på det punkt hvor at man skal have så bredt et udvalg som muligt i hver butik, så man kan ramme enhver smag. Markedet er blevet globaliseret, og smagene er så forskellige og individuelle.

Modehuse og vin

Den største modehus-aktionær indenfor vine er Louis Vuitton – Som jo er repræsenteret med LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton. Den har en lang liste af vine og spiritus brands under sig, såsom: Chateau Cheval Blanc, Chateau d’Yquem, Moët & Chandon, Dom Perignon, Veuve Cliquot (Den gule enke), Krug, Ruinart og mange flere.

Men en anden interessant vin-entusiast i modehusene er Chanel, som ejer: Château Rauzan-Ségla, Château Canon og Ulysse Cazabonne. Chanel har også købt Napa Valley vinhuset St. Supéry i 2015.

Udover dette, så har Chanel inviteret Karl Lagerfeld til at designe deres 2009 etikette, for at give det et frisk pust:

Dette projekt gav ham blod på tanden til vinens verden, for i 2011 lancerede Karl Lagerfeld en serie af vinglas i samarbejde med svenske Orrefors, som er minimalistisk og edgy, ligesom hans egen stil.

     

 

Et andet hus som har et ry for at lave fantastiske vin-glas, er Christian Dior. De laver flere serier romatiske og elegante glas:

 

 

Eksempler på andre huse som også laver vinglas:

Versace

Ralph Lauren

        

Vera Wang

  

 

Moden i flaske-udstyret

Der findes et hav forskellige stilarter når vi snakker flaske-“udstyr” (Etikette, kapsel, prop og kasse)

Bordeaux har altid haft en traditionel stil på etiketterne som består af: Et Chateau-navn i Kursiv eller anden raffineret skrift, et sort/hvid maleri eller billede af bygningen, og de tekniske informationer på forreste etikette (Alkohol-volumen, indhold i cl eller ml og AOC )

Men indenfor denne stilart, er der stadig forskelligheder, du har Den Romantiske:

En masse blomster, snørkler eller andet pynt, med ældre skrifttyper og et “blødt” design.

 

Den Standardiserede:

Et billede af bygningen som tilhører vinmarkerne, og de nødvendige informationer for at kunne sælge vinen uden at lave en bag-etikette.

Den Minimalistiske:

Et Chateau-navn, og en appelation – et design der kun lige nøjagtig opfylder lovkravene for en front-etikette.

     

Den Moderne og/eller helt anderledes:

Dem der skiller sig ud fra det helt traditionelle, enten med størrelse, design eller ekstra skrift.

   

 

Den sidste etikette af de “anderledes” er af den super kendte, og meget eksklusive “Chateau Mouton Rothschild”. Og den etikette skifter design/tegning i den øverste del, hvert år – Hvert år bliver en ny kunstner, inviteret til at kreere et nyt design til deres øverste del af etiketten. Blandt de mest kendte kunstnere er Miró, Chagall, Braque, Picasso, Tàpies, Francis Bacon, Dali, Balthus, Andy Warhol, Jeff Koons, og endda Prins Charles af England. FUN FACT: Per Kirkeby har designet den fra 1992 !

Designet af danske Per Kirkeby i 1992

Her kan du se en tavle over de fleste af dem:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *